Villa Blides historie
Udstykning
Grunden, hvor Villa Blide i dag er beliggende, blev udstykket i 1847.
Sommerresidens
I 1898 købte professor Christian Christiansen Raunskjær grunden. Professor Raunskjær benyttede fortrinsvis sin villa som sommerresidens.
Til salg
I 1912 satte professor Raunskjær Villa Blide til salg for 20.000. Den blev købt af Dronning Louises Børnehospital og gennemgik en gennemgribende reparation.
Vestfløjen bygges
Det blev besluttet at nedrive og ombygge dele af ejendommen samt opføre den 2 etage. I 1917 åbnede så den nyindrettede afdeling af Dronning Louises Børnehospital.
Udflytterbørnehave
I 1975 blev børnehospitalet solgt til Københavns Kommune, som anvendte ejendommen til udflytterbørnehave. Ballerup Kommune købte ejendommen i 1985.
Kursuscenter
Ejendommen blev herefter omdannet til kursuscenter. Huset blev istandsat og taget i brug af flere omgange og blev i 1994 så endeligt helt færdig. Bygningen fremstår nu som et pragtfuldt kursuscenter.